Hulspilsfinale 2011

Los Clubs Hulspilsturnering

Vinder 2011: Jan Hammer


Hulspilsfinalen har fundet sin afgørelse – Peter og Jan havde sat hinanden stævne på Skovbo denne herlige lørdag morgen med tee-off kl. 07.38!


Banen var fin, visse steder dog lidt fugtig og vi fik ikke mange meter foræret – greens var dog flotte og holdt pæn hastighed.


Da vejret var pænt (tørvejr og indledningsvis kun let blæst), men tidspunktet tidligt – blev det reelt til en koldstart – selvom vi lige fik chippet 6 – 9 bolde på indspilsgreenen lige ved siden af første tee – mens vi ventede på vores tur (ja der var en del andre på dette tidspunkt).


Et kig på handicaptabellen afslørede at Peter har 22 slag og Jan 11 – så Peter har slag på 11 huller – et par lette hop på stedet, den obligatoriske tee kastet i luften og vi er klar til start


Hul 1: Jan ”vandt” honnøren og kvitterer med at sende sit drive i venstre ud forbi de røde pæle – Peter er også i venstre, men tørskoet. Der dribles lidt frem, men Peter kan spille safe, da han har slag på hullet – så en dobbeltbogey 7 er rigeligt, da Jan misser sit dobbeltbogey put – Peter 1 up.


Hul 2: Kort par 3 hul – Peter i venstre ca. 1 meter på den rigtige side af de røde pæle – Jan flækker sit teeslag og lander kort af green. Jan i bagkant af en let kupperet green hvor flaget står lige bag en top – Peters indspil over green og lander på den anden side i en vandpyt – dropper fri (tilfældigt vand) duffer 2 gange og ligger i fringen – derfra sænkes puttet (ca. 8 meter). Jans put er over toppen og bliver 1½ meter for lang – returen tager en kvart omgang i hulkanten og bliver oppe – så hullet deles på en lidet prangende dobbeltbogey 5. Peter stadig 1 up.


Hul 3: Kort par 4 hul – Peter er kort af fairwaybunkeren – men indspillet fra 155 meter lægger sig 7 meter fra pinden – Jans drive er lidt i højre og indspillet 3 meter for kort i fringen. Peter 2 putter for en sikker par – Jans par put misser igen snert – men Peter havde jo vundet alligevel, da han havde slag – Peter 2 up.


Hul 4: Vi er spillet varme: Peter har slag igen på dette 520 meter lange par 5 hul – Peters drive i højre, men han kommer fint ud og med en fairwaykølle ligger Peter 30 meter fra green i 3 – Jan slår et godt drive, solidt 2 slag og er på green i regulation, men med ca. 7 meter til pinden. Peter duffer 4 slaget, men lægger det 5 så tæt på pinden at den er givet. Jan læser green forkert og efterlader sig selv med et godt 2 meters returput for en par – det sænkes lige akkurat og hullet deles Peter stadig 2 up.


Hul 5: Kort par 4 hul (292 meter) med sø i højre – Peter spiller safe i venstre – Jan med et superdrive, der flirter med træerne lige før søen. Peter spiller et flot andenslag og ligger i fringen – Jans anden slag er spot on mod flaget, men desværre står flaget lige oppe på et plateau, som bolden lige præcis ikke har kraft nok til at nå op på, så den ruller ned på det nedre plateau. Peters indspil er lidt kort – men hvad gør det – et ca. 6 meter par put sænkes – Jan skal lige pludselig hole sit 4 meter birdie put fra nedre plateau – bolden ender 15 cm. Til højre for koppen og trods par tabes hullet – da Peter har slag!

Peter 3 up.


Hul 6: Par 3 hul, Peter flækker sit tee slag – og Jan lægger den i bagkant af green. Peters anden slag bliver kort og hænger på kanten af greenbunkeren – Jans indspil lige til flaget – en gimme par – Peters parchip er kort – Jan vinder hullet efter sin 3 par i træk  Peter 2 up.


Hul 7: Halvlangt par 5 hul (455 meter) Godt spil hele vejen op ender med 2 par – hvilket betyder at Peter vinder hullet, Jan er ærgerlig efter sin 4 par i træk – og konstaterer tørt at ”trods 4 par i træk er jeg nu nede med 3”  Peter 3 up.


Hul 8: Halvlangt par 3 hul (160 meter) Peter i venstre, men ikke helt nede i bunkeren, op og 2 put – Da Jan fra bagkanten ikke får sit chip tæt nok på –hulkanten holder stand – 2  gange bogey 4 og Peter er stadig 3 up.


Hul 9: Banens sværeste hul, Peter har slag, som han dog anvender til at sende bolden i det vandløb der krydser fairway – Jan formår ikke at kapitalisere og må se sit parput misse til højre og derved kan Peters 5 meter sænkede put for en 6 er redde en deler – Peter er 3 up halvvejs!


Efterfølgende optælling viser Peter 19 point og Jan 16.


Hul 10: Der tages hul på bagni med et par 4 hul op ad bakke -  Vi er begge i højre greenside bunker i 2 – Peters slag er ikke godt, men kommer op i greenkanten – Jan får intet sand med og ender på næste tee sted – Peter kan cruise hullet hjem Peter 4 up.


Hul 11: Nu skal der rykkes Peter har ikke slag på 3 af de næste 4 huller! Peter sender sit drive i venstre side – Jan midt i fairway – men lidt for langt på dette relativt korte dogleg højre par 4 hul – Peter sender sit anden slag fint mod green og ligger 10 – 15 meter fra green i 2 – Jan med stærkt skrånende leje – sender slaget i venstre greenside bunker, vi kommer dog begge i - i bogey 5, og Peter er fortsat 4 up, med 7 igen


Hul 12: Langt par 5 hul i modvind – Peter igen i venstre – denne gang ud i dyb rough – Peter slår en provisorisk, det var klogt – bolden var helt umulig at finde. Peters næste slag i søen, Jan kan stille og roligt cruise hjem og da Peters sidste put for en måske deler – ræser forbi hullet og langt om på den anden side gives hullet – Jan noterer en dobbeltbogey 7. Peter 3 up.


Hul 13: Par 4 hul på 363 meter, nu i medvind – Peter igen meget langt i venstre i DYB Rough, på den anden side af en bakketop – vi har ikke en chance for at finde den. Peter igen med provisorisk, men Jan spiller sikkert ind til en givet par og vinder hullet Peter 2 up.


Hul 14: Par 3 på 176 meter – Jan starter med tee slag mod pinden, den tager bagkanten af bunkeren og ruller tilbage i bunkeren – Peter safe i venstre side af green, men med 10 – 12 meter til pinden. Jans 2 slag op af bunkeren – lægger sig 4 -5 meter bag pinden. Peters første put kikses og han efterlader sig selv med knap 4 meter tilbage – Jan sænker dagens første lange put og redder par (sandsave) – Peters parput smyger sig venstre om og Jan vinder hullet Peter 1 up.


Hul 15: Så er der 4 huller tilbage – Peter har slag på de 3, heriblandt dette par 4 hul, der ender med en kategori 1 stigning op til green. Jans drive er snorlige, men lægger sig i en fairwaybunker – 15 cm. Fra bunkerkanten, der heldigvis ikke er så stejl, så bolden kan slås op og i fringen til højre for green. Peters drive er fladt og lidt skævt, men ligger fint og andet slaget er lidt kort af green. Jan ind og i for par, Peter misser sit 2,5 meter par put og Peter er derfor stadig 1 up!


Hul 16: Kort par 4 hul (338 meter) Peter har igen slag – 2 gode drives – begge i fairway – på trods af den snævre landingszone. Peter sender andet slaget til venstre for green om bag et træ, hvorfra han flot får den på green – 6 meter fra hullet. Jans anden slag igen i fringen, hvorfra den kommer ind og i til en par – Peter misser igen snert sit par put – hullet deles – Peter stadig 1 up.


Hul 17: Par 3 hul henover en sø – Jan safe i bagkanten af green 10-11 meter fra pinden, Peter bag green til højre, ligger skidt, men Peter kommer op af pløret og på green lidt tættere på end Jan. Jans første put (ned ad bakke) efterlades 2 meter for kort og da Peter lægger sit put under en ½ meter fra pinden er det en givet bogey 4. Jan sænker sit 2 meter ned af bakkeput for den 5 par i træk og matchen er udlignet All square inden 18!


Hul 18: Et 512 meter par 5 hul og Peter har slag. Jan slår et godt drive, Peter lægger 4 jernet på hylden og slår et fantomdrive med sin driver, Jan må konstatere at Peter har distanceret et ellers godt drive med 10 meter!!! – Jan med ned ad bakkeleje spiller safe lidt frem i højre side af fairway og efterlader 160 meter til pinden. Peter tager det tunge skyts frem, men topper bolden og ligger lidt kortere end Jan med ca. 165 meter ind. Peter med Jern – og i lidt fugtig fairway – Bolden hooker ud i skoven til venstre på den snævre indgang til green – Peter med en provisorisk bold, der ligger kort af greenside bunkeren til højre for green. Jans 3 slag ligger i venstre fringe af green i 3. Vi går i skoven, men kan ikke finde Peters bold Derfor ligger Peter i 5 og Jan i 3. Peters indspil kommer over bunkeren, men kort og ligger lige i kanten af green – Jans indspil efterlader 3 meter. Peter kommer i til en 8. Jan har derefter 2 put for at vinde matchen, første put ender 20 cm. Højre om koppen og med en ”tap in” for bogey vinder Jan matchen 1/0, efter en omskiftelig og spændende match – med meget flot spil – Peter konstaterede at det jo ikke nytter noget at føre hele vejen når man ender med at tabe på 18!.


En optælling af bagni giver Jan 16 (i alt 32) efter 9 par og 5 bogeys, men også 3 dobbelt og en trippelbogey. Peter kommer ind i 12 point (i alt 31 point) efter 3 par og 7 bogeys. Således ingen lodder i birdiehatten


Tak til Peter for en dejlig runde i fint vejr (blæsten tog lidt til, men var ikke voldsomt generende og der faldt lidt dråber undervejs, men intet at tale om) – der blev drukket en classic og spist en snickers i klubhuset.