Hulspilsfinale 2013

Los Clubs Hulspilsturnering

Vinder 2013: Jan Hammer



På en solbeskinnet fredag d. 13 september havde de 2 finalister Mogens og Jan sat hinanden stævne på Hornbæks smukke bane. Tee tid kl. 16.10 – begge ankom en god halv time før og der var tid til lidt opvarmning på driving range og lidt putning inden starten.


Vi konstaterede med lidt frygt at der gik en 4 bold med meget unge drenge ud før os – og da vi kun havde 4 timer at give af inden mørket kom var vi lidt bekymrede.


Nå men med 7 slag havde Mogens allerede lagt planen – han skulle vinde de 7 huller og holde stand på tilstrækkelig mange af de andre, så var den gris barberet – selvom han straks han steg ud af bilen gjorde Jan til Kæmpe favorit, simulerede sygdom, hostede og var rigtig ynkelig.


Hul 1: par 5 – Begge kommer fint afsted, men om det var startnerver eller hvad er svært at sige – begge halvduffer et slag på vej op og da Jans 3 slag ender i greenbunkeren og lægger sig til rette i et str. 36 fodspor og Mogens lægger sit indspil (4 slag) på pladen er det et sikkert 2 put for Mogens der starter med en bogey – Jan kan kun lige grave sin fodsporsbegravede bunkerbold ud og ender med en dobbeltbogey – Mogens tager teten fra start – Mogens 1 up.


Hul 2: par 4 – Mogens har slag – efter at have vente på den forangående 4-bold både på tee og efterfølgende på slaget mod green – ligger Mogens bedst og kan igen sikre hullet med en Bogey – Jan oversatser sit indspil og kan ikke få en par på det efterfølgende returput – Mogens 2 up.


Hul 3: par 4 – Mogens har slag – Endnu engang ventetid på alle slag frem til green – Mogens er igen skarp en ny bogey- Jan har denne gang en god meters penge for en deler – men weekendens dårlig putning var åbenbart ikke overstået endnu – Bogey til begge – Mogens 3 up.


Hul 4: par 3 – Godt drive af Jan, der sikrer en sikker par – Mogens duffer sit andenslag og kan ikke matche Jans par – Mogens 2 up


Hul 5: par 5 – Mogens tæt på OB i andetslaget, men den overlever lige – Mogens i stedet i fringen i 3 slag – Jan på pladen – sikker par til Jan – Mogens halvflækker sit indspil og må nøjes med en Bogey – Mogens 1 up.


Hul 6: par 3 – Jan højre om green bunker, Mogens kort af green – Jan med en lobwedge over bunkeren og bare 2 meter fra hullet – Mogens for kort og misser sit 5 meters par put – Jan midt i koppen til den 3 par i træk – A/S


Hul 7: Par 4 – Jan i højre, Mogens i en naturlig fordybning i venstre – begge kort af green i 3 – Jan på pladen, Mogens over green – Jan kan vinde med et 2 put og en sikker bogey – Jan 1 up


Hul 8: par 4 - Mogens har slag – Super drive af Jan, på pladen i 2, desværre et 3 put til en bogey, men da Mogens har duffet undervejs er det nok til en deler – Jan 1 up


Hul 9: par 4 – Mogens har slag – Godt drive af Mogens, Jan i roughen til højre 170 meter fra flaget, super slag fra Jan over træer og sø, men lige kort af green og en sikker bogey, hvilket Mogens matcher – Halvvejs er stilling derfor A/S


Flot spil vi ligger på 16/17 point – nu stod den unge 4 bold heldigvis af – hvilket gav lidt luft, efter at vi stort set havde ventet på alle slag på forni.


Hul 10: par 4 – Flot drive af Jan langt midt i fairway – Mogens i venstre – Out of Bounds…. Neeej, den ramte et træ og blev inde, Mogens i roughen i højre i 2, Jan lige kort af green – ind og i til en sikker par – Jan 1 up


Hul 11: par 4 – Sikkert spil af Jan, da Mogens dribler lidt på vejen behøver Jan ikke presse sine puts – sikker bogey er rigeligt mod Mogens’  7´er – Jan 2 up


Hul 12: par 5 - Mogens har slag – super drive af Mogens – Jan i fairwaybunker, duffer sit andet slag, kikser sit 3 og har stadig 200 meter ind – tager fairwaykøllen frem og får slået den 190 meter lige over åen – Mogens er kort af åen i 4, men lægger den flot op på green – begge får dobbeltbogey, hvilket betyder at Mogens vinder hullet – Jan 1 up.


Hul 13: par 4 - igen er Jans indspil skarpt og en sikker par er nok mod Mogens’  bogey – Jan 2 up


Hul 14: par 3 – Jan skævt i højre, Mogens endnu mere skævt i venstre om bag højre træer – Mogens ender med en 5´er, der betyder at Jan kan spille sikkert og lande en 4´er – Jan 3 up med fire igen


Hul 15: par 4 – Mogens har slag – 2 super drives og gode anden slag – Mogens sikrer sig en par, så det betød ikke noget at Jans parput missede med en kvart cm venstre om – Jan 2 up.


Hul 16: par 4 – Begge i venstre, Mogens med super kølleslag, der dog lige løber af bagkanten – Jan med et solidt 8 jern op på forreste del af green – Mogens med et super indspil – Jan næsten i – ”tap in” par – Mogens sænker sit 1 meters par put og overlever i matchen – Dormy 2.


Hul 17: par 3 – 111 meter over vand – Mogens safe i højre, Jan nærmere pinden men lang af green – Mogens for kort på indspillet, Jan for langt, begge ca. 3 meter fra hullet, Mogens putter for langt og Jan kan lægge sit put op 30 cm. fra koppen og kan sikkert sænke sit bogeyput for matchen og hulspilstitlen for 3 år i træk Jan vinder 2/1.


Efter et have spillet hul 18 i tusmørke ender vi i hhv. 30 (MC) og 34 (JH) point på runden.


Der blev lettet på brillen – og Mogens har en øl tilgode, da restauranten var lukket da vi kom ind