Marbella 2019

LOS CLUBS MESTERSKABET 2019

Vinder 2019: Jan Hammer


Mesterskabet var i 2019 på besøg i Mogens' og Annes lejlighed i Marbella i Spanien, med 3 golfrunder på Los Naranjos, Rio Real og La Quinta golfbanerne.


Mødetid kl. 18:00 på Olearys i København lufthavn - humøret var højt og der var tid til en startøl. Om det var det der gjorde det skal her være usagt, men i forbindelse med indtjekningen af kufferterne stod Jørgen med Kufferttags, klistermærker og boardingpas og besluttede at det der var til overs skulle i skraldespanden - så da vi skulle aflevere golfbags længere nede i terminalen står Jørgen og fumler og kan ikke finde sit boardingkort - Jørgen løber forvildet ned ved tjek ind skranken og kommer luskende tilbage til os andre, med et MEGET krøllet boardingpas - det var røget i skraldespanden!!!


Flyet var forsinket - så efter ventetid, flyvetur ankom vi til lejligheden kl. 03.00 natten til fredag - en hurtig værelsesfordeling og en "nightcap" på altanen og herefter var det sovetid.


Indkøb kl. 11.00 og efterfølgende brunch på altanen med en fremragende udsigt - vi skal her lade være uskrevet hvad Peter associerede bjerget med - men bare konstatere at turens klimaks ikke var en bjergbestigning!


Mesterskabets første runde skulle spilles på "los Naranjos Golf Club" - godt 10 minutters kørsel fra lejligheden, det var en rigtig flot og udfordrende bane, der dog lige havde fået prikket og sandet greens, hvilket lige tog toppen af oplevelelsen - ca. 90% af alle puts og indspil på dagen, blev for korte.


Første runde endte meget lige med følgende stilling:


1. Jan med 34 point

2. Mogens med 33 point

3. Jesper med 31 point

4. Jørgen og Peter med 30 point og

6. Jens med 27 point


Intet var således afgjort, med 2 runder igen




Fremragende golf - skæve vinkler og flotte udsigter på "los Naranjos"



Fredag aften gik turen ned i byen Puerto benuz og en fremragende middag på "topThai" og det var toppen - aftenen blev afsluttet med drinks på altanen og folket gik til køjs ved 2 tiden.


Lørdagen bød på en 30 minutters køretur til "Rio Real golf Club" en meget spændende bane med kuperede huller, spektakulære teeslag og greens, med vand i spil og frem for alt træer/palmer - der gav flere af deltagerne problemer


Pointhøsten var minder end første runde:


1. Jan 31 point

2. Mogens 26 point

3. Peter og Jens 24 point

5. Jesper 22 point

6. Jørgen 21 point


Stillingen efter anden runde var således:


1. Jan 65 point

2. Mogens 59 point

3. Peter 54 point

4. Jesper 53 point

5. Jens og Jørgen 51 point


Således var der intet afgjort, selvom Jan så lidt for stabil ud og med en slagspilsrunde søndag på menuen var der udsigt til potentielle store omvæltninger i stillingen.


Lørdag aften bøde på en tur til havnen og en overdådig middag - herefter slentretur langs havnepromenaden og kig på store yachter, dyre biler og alt det der følger rundt omkring....


Vi landede på en engelsk pub, hvor de næste par timer blev brugt i festligt lag - inden turen gik hjemad og sengetid ved 3 tiden.


Søndag var jo finaledag med slagspil på den helt fantastiske "la Quinta Golf & Country Club" 15 minutterskørsel fra lejligheden.

1. Storslået teeslag på 11 hul på Rio Real


2. Jesper lægger strategien i smukke omgivelser


3. Smuk og velplejet bane


Efter en hyggelig morgenmad er det tid til den afgørende runde - første bold med Jørgen, Jens og Jesper spiller nogenlunde solide runder og specielt Jørgen får revancheret 2 rundes usædvanlige resultat.


Efterfølgende er det "førerbolden" der går ud - Peter der "bare" skulle spille lige op med Jan - starter med at høvle bolden OB på hul 1 og får allerede smidt 3 slag der - Mogens der havde 7 slag at give af på Jan, startede med en solid par, men to trippel og en firdobbelt bogey på de efterfølgende huller gjorde det svært - og da Jan samtidig spillede solid par og bogey golf, var det kun større katastrofer fra Jan der kunne bringe mesterskabet i fare.


Selvom Jan på hul 17 shanker et teeslag og efterfølgende også er en tur i vandet og må indkassere en 7´er på et par 3 hul er sejren aldrig i fare og dagens slagspilsresultater blev:


1. Jan 83 slag

2. Jørgen 87 slag

3. Mogens 99 slag

4. Jesper 100 slag

5. Jens 109 slag

6. Peter 112 slag


Så efter matchledelsens fintælling kom følgende slutstilling frem:


1. Jan             8 slag over hcp

1. Mogens      17 slag over hcp

3. Jørgen        25 slag over hcp

4. Jesper        28 slag over hcp

5. Jens           33 slag over hcp

6. Peter          35 slag over Hcp


Jan kunne herefter kåres til mester for 3 gang i træk og 7 gang i alt. 


Aftenens middag blev en overdådig grillmiddag på terassen i højt humør og fantastisk stemning.


Mandagen blev brugt på en tur til Gibraltar og endnu en hyggelig grillmiddag - inden det tirsdag morgen gik mod Danmark igen - en overdådig tur og kæmpe tak til Mogens og Jens for arrangementet og til Mogens og Anne for lån af lejligheden.