Marbella 2022

LOS CLUBS MESTERSKABET 2022

Vinder 2022: Jan Hammer


Mesterskabet var i 2022 endnu engang på besøg i Mogens' og Annes lejlighed i Marbella i Spanien, med 3 golfrunder på TorreQuebrada, Los Arqueros og Santa Clara golfbanerne.


Mødetid kl. 08:30 i København lufthavn - humøret var højt og der var tid til en startøl. Om det var det der gjorde det skal her være usagt, men undervejs i flyveren måtte Jan Hammer en tur i gulvet - sandsynligvis dehydrering, men heldigvis ingen fare, en masse vand og Jan var klar igen. Resten af turen forløb uden dramatik og vi ankom rettidigt og blev samlet op af Jørgen Stein, der havde ferieret med familien i ugen op til mesterskabet.


Så der var dækket op og købt ind, da vi ankom til lejligheden - bare klasse.


Mesterskabets første runde skulle spilles på "TorreQuebrada Golf Club" - godt 45 minutters kørsel fra lejligheden, det var en rigtig flot og udfordrende bane, der gav enkelte spillere lidt større vanskeligheder, men de fleste klarede sig ganske fint igennem.


Første runde endte meget lige med følgende stilling:


1. Jan med 30 point

2. Mogens med 29 point

3. Jørgen med 28 point

4. Peter med 27 point

5. Jesper med 21 point og

6. Jens med 18 point


Intet var således afgjort, med 2 runder igen, selvom Jens og Jesper havde givet sig selv et bjerg at bestige.




Fremragende golf - og flotte udsigter på "TorreQuebrada"



Fredag aften gik turen op til Magna Café og en fremragende middag, det var toppen - aftenen blev afsluttet med drinks på altanen og folket gik til køjs ved 1-2 tiden.


Lørdagen bød på en 20 minutters køretur til "Los Arqueros golf Club" en meget spændende bane med meget smalle og kuperede huller, spektakulære teeslag og greens, med vand i spil og frem for alt højdemeter - der gav flere af deltagerne problemer - Runden vil blandt andet blive husket for at Jens Jørgen Thorsen gik første bold!


Pointhøsten var mere spredt end første runde:


1. Jørgen 35 point

2. Jan 31 point

3. Jesper 27 point

4. Mogens 24 point

5. Peter 15 point

6. Jens 11 point


Stillingen efter anden runde var således:


1. Jørgen 63 point

2. Jan 61 point

3. Mogens 53 point

4. Jesper 48 point

5. Peter 42 point

6. Jens 29 point


Således var der intet afgjort, selvom der var udbredt enighed om at det var Jan og Jørgen det stod imellem (bortset fra Jens der mente at Mogens kunne stikke en kæp i det hjul), med en slagspilsrunde søndag på menuen var der udsigt til potentielle store omvæltninger i stillingen.


Lørdag aften bøde på en tur til havnen og en overdådig middag - inden turen gik hjemad, til en "nightcap" på terrassen.


Søndag var jo finaledag med slagspil på den flotte "Santa Clara GC" 15 minutterskørsel fra lejligheden.

1. Jens Jørgen Thorsen


2. Smuk aften på Magna Café med en glad vært


3. Bold 2 dag 2 - de andre


Efter en hyggelig morgenmad er det tid til den afgørende runde - første bold med Peter, Jens og Jesper spiller nogenlunde solide runder og specielt Peter får revancheret 2 rundes usædvanlige resultat.


Efterfølgende er det "førerbolden" der går ud - Mogens der havde 5 slag på Jørgen og 7 slag på Jan starter solidt og er faktisk virtuelt i føring indtil hul 11, hvor en 8' er (og dagens eneste streg) koster føringen. Jan flyver ud af starthullerne og med par på de 4 første huller har Jan både indhentet og overhalet Jørgens Stein, der indledningsvis ikke helt fik spillet til at stemme. Jan mister en bold på hul 5 og noterer dagens eneste streg med en 7'er, men da Jan spiller solid par og bogey golf resten af vejen, var det en svær opgave for Mogens og Jørgen.


Med en birdie på 18 (en næsten eagle) når Jørgen også lige forbi Mogens:


1. Jan 83 slag

2. Jørgen 90 slag

3. Mogens 97 slag

4. Peter 104 slag

5. Jesper 105 slag

6. Jens 117 slag


Så efter matchledelsens fintælling kom følgende slutstilling frem:


1. Jan             10 slag over hcp

1. Jørgen        15 slag over hcp

3. Mogens       17 slag over hcp

4. Jesper         37 slag over hcp

4. Peter           37 slag over hcp

6. Jens            58 slag over Hcp


Jan kunne herefter kåres til mester for 8 gang i alt. 


Aftenens middag blev en overdådig grillmiddag på terassen i højt humør og fantastisk stemning.


Mandagen blev brugt på en tur til Jan og Dortes Lejlighed og en tur i poolen med en god udsigt og endnu en hyggelig grillmiddag - inden det tirsdag morgen gik mod Danmark igen - en overdådig tur og kæmpe tak til Mogens og Jørgen for arrangementet og til Mogens og Anne for lån af lejligheden.