Simrishamn, Sverige 2015

LOS CLUBS MESTERSKABET 2015

Vinder 2015: Peter Jensen


Mesterskabet var i 2015 henlagt til det østsvenske, nærmere bestemt Österlens Golfklubb lidt nord for Simrishamn på Sveriges østkyst. Her var der 2 flotte baner i bølgende og naturskønt terræn. Lilla Vik og Djupadal var forskellige og meget spændende at spille - det skulle vise sig, at danne rammen om det tætteste mesterskab i Los Clubs historie.

Som det fremgår var vejret meget omskifteligt


Ved ankomsten fredag var vejret pænt, efter at vi havde forladt København i silende regn, desværre indhentede regnen os og lige da vi trådte ud af restauranten efter en velfortjent frokost, begyndt himlens sluser at åbne sig -og hvad værre var, så var der også torden med i købet - så starten af mesterskabet blev udskudt en lille time, indtil vejret stilnede lidt af. Det skal så siges, at fredagens runde "næsten" blev spillet i tørvejr. Således klar blev dagens udfordring Lilla Vik banen angrebet, det var en udfordring, men i sjælden grad var det en tæt forestilling. Jan havde på forhånd været nødsaget til en lille golfpause som følge af et trykket ribben og Knud-Erik havde været belastet af en knæskade og Frank af en operation - så der var flere ubekendte


Stillingen efter første runde:


Jan           33 p

Jens          32 p

Peter         29 p

Mogens     29 p

Jesper       27 p

Jørgen       26 p

Knud-Erik  24 p

Frank        15 p


Specielt Peter imponerede (dog ikke med putningen), hvis Peter havde haft en bare tilnærmelsesvis varm putter havde han været i udbrud!


Men stadig tæt og alt at spille for med 3 resterende runder:


Humøret stadig højt - selvom vejrudsigten for lørdag så meget våd ud.



Lørdagen bød på 27 huller på Djupadal og det slap vi ikke helt tørskoede igennem - men regn på 10-12 huller var stadig betydeligt bedre end vejrudsigterne havde truet med. Der var fortsat meget godt spil og ikke rigtig nogen der formåede at stikke af, men specielt Jørgen, Peter og Jesper viste at de ville holde sig til i årets mesterskab.


Stillingen efter anden runde (18 huller) var:


Jens         62 point

Peter        61 point

Jørgen      60 point

Jesper      59 point

Jan          59 point

Mogens    58 point

Knud-Erik 49 point

Frank       28 point


Efter en god frokost fik vi flyttet starttiden - da der kom ophold i vejret, hvilket gjorde at vi "næsten" kom tørskoede gennem eftermiddagens 9 huller - som om muligt gjorde det hele endnu tættere:


Peter         77 point

Jesper       76 point

Jørgen       76 point

Mogens      75 Point

Jens          75 point

Jan            74 point

Knud-Erik  53 point

Frank         37 point

Der blev hygget ved aftenens middag - som blev afholdt med 8 Los Clubsere i fuld honnør - aftenen bød på flere højlydte diskussioner og også en enkelt der kørte af sporet. Men i vanlig ophøjet stil var der samling søndag morgen hvor der blev sagt undskyld og tilgivet:-)


Alle var klar til kamp i et uhørt spændende mesterskab hvor 6 mand indenfor 3 point alle havde en reel chance for at vinde mesterskabet - og hvor ingen havde mulighed for at styre spillet, da alle 6 jo ikke kunne gå i samme bold. Jens og Jan var i bold 1 sammen med Knud-Erik og Frank - resten i bold 2. Søndag gjaldt det så slagspil - alt kunne ske.


Mogens var den første der faldt fra, efter flere ture i vandet på hul 3 og igen store problemer på hul 7. Jens var offer nr. 2 efter skidt spil på hul 9 og 11. Jørgen holdt sig inde i kampen helt til det sidste men manglede 2 slag da det endelige regnskab blev gjort op.


Efter runder i hhv. 83, 95 og 98 slag sluttede Jan, Jesper og Peter helt lige i samlet 17 over handicap for mesterskabets 63 huller - der måtte derfor omspil til.


På første omspilshul har Jesper og Peter slag på Jan. Jesper starter med at drive bolden Out of Bounds, Jan smider andetslaget i greenbunkeren og Peter er 4-5 meter fra pinden i 3. Jans bunkerslag holder høj klasse og er knap 5 cm fra koppen, sikker tap in par - Peter er en lille meter kort og sænker sit andet put for bogey - Jesper falder fra efter sit OB slag


Vi må ud på andet omspilshul. Igen har Peter slag - han spiller fremragende og opsøger heldet da han i sit 3 slag (par 5 hul) satser hele butikken og slår bolden igennem en trækrone og op på bagkant af green fra ca. 140 meter - Peter Holer usvigeligt sikkert sit 2 put for en par - så gjorde det ikke så meget at Jan missede sit parput - Peter vinder sit første Los Clubs mesterskab nogensinde (og sin første individuelle Los Clubs titel) efter en eminent golfweekend, hvor Peter lige havde det ekstra der skulle til.


TILLYKKE PETER