Trelleborg 2020

LOS CLUBS MESTERSKABET 2020

Vinder 2020: Jesper Thorsen


Mesterskabet var i Covid-19s tegn udskudt til sidste weekend i September (noget med flyttede konfirmationer fra foråret) og så begrænset til en dansk lokation Trelleborg Golf i Slagelse


Mødetid kl. 8:00 Hos Jørgen Stein i Ringsted hvor et overdådigt morgenbord var klar - vejret var rigtig skidt og der var fra DMI´s side truet med skybrud. Ved ankomst erklærede matchkomiteen (Peter og Jens) at det kun var torden der ville aflyse dagens runde - vi kunne se en våd omgang foran os.


Alle mesterskabets runder skulle spilles på Trelleborg golf, men vi fik 3 meget forskellige versioner af banen -første runde skulle spilles i styrtregn, anden runde i vindstille og tredje runde med ca 7 sekundmeter vind - tre meget forskellige versioner af banen.

Trelleborg havde dog lige fået prikket og sandet greens, hvilket lige tog toppen af oplevelelsen - ca. 90% af alle puts og indspil på dagen, blev for korte.


Første runde endte meget lige med følgende stilling:


1. Jesper med 35 point

2. Jens med 28 point

3. Mogens med 27 point

4. Jan med 26 point

5. Peter med 25 point og

6. Jørgen med 21 point


Jesper havde således slået knock out på feltet og som den eneste overlevet himlens sluser - fremragende indsats af hr. Thorsen.



Vi andre måtte derefter kigge i flasken og i glasset for at finde trøst og håb.


Lørdagen bød som sagt på helt andre vejrforhold - det var tørt og der var så godt som ingen vind, hvilket betød markant forbedrede scores.


Pointhøsten var højerer end første runde:


1. Jørgen 39 point

2. Jan 35 point

3. Mogens 34 point

4. Jens 32 point

5. Jesper 30 point

6. Peter 25 point


Stillingen efter anden runde var således:


1. Jesper 65 point

2. Mogens og Jan 61 point

4. Jørgen og Jens 60 point

6. Peter 50 point


Således var der intet afgjort, selvom Jesper så lidt for stabil ud og med en slagspilsrunde søndag på menuen var der historsik set sket større udsving end de pointforskelle der var.


Der var dog flere omkring bordet der mente at banen var for let og at store omvæltninger ikke ville komme i spil - "det er jo ikke Lübker" som et medlem kækt bemærkede med henvisning til at "Clubbens" højeste hulscore (17 slag) er registreret på hul 9 på Forrest sløjfen på Lübker (mon der er nogen der bagefter vil sige Hybris???).


Søndag var jo finaledag med slagspil i mærkbar vind, noget der også betød en meget mere udfordrende bane end oplevelsen fra lørdag. En bane med vind og bunkers der stadig var stenhårde efter fredagens massive regnvejr, var en farlig cocktail og der blev både registreret et 11´er og en 13´er inden det hybrisbegående medlem fra aftenens diskussion lagde sit 3 slag i bunkeren på 13 hul... Bolden ville bare ikke op og efter at have gravet et meget stort hul i bunkeren blev der droppet ud med strafslag og det endte minsandten i en score på 17 på hullet... tangering af rekorden!


Nå men Jesper var ikke i den slags vanskeligheder og holdt tungen lige i munden og kom rundt i 99 slag (31 point), så selvom Jan ihærdigt forsøgte så var 88 slag ikke nok, den samlede slutstilling blev herefter:


1. Jesper  12 over handicap

2. Jan       16 over handicap

3. Jørgen  21 over handicap

4. Jens     29 over handicap

5. Peter    30 over handicap

6. Mogens 39 over handicap


Stor tak til Peter og Jens for et storslået arrangement, selv i en COVID-19 mundbindstid....