Ryder Cup 2019/20

Los Clubs Ryder Cup 2019

Vinder: Los Clubs vinder 10 - 6


31. maj 2019 - 2. juni 2019 i Sydsverige (PGA Sweden National)


Deltagere fra Torakumas:

Tommy Jespersen (kaptajn)

Michael Dupont

Torben Skou

Ole Jensen

Henning Jørgensen

Kjeld Olson

Erik Pedersen

Claus Hoberg




Deltagere fra Los Clubs:

Jesper Thorsen

Jan Hammer (Kaptajn)

Peter Jensen

Jens Ludvigsen 

Preben Thorsen

Jørgen Stein (Vicekaptajn)

Mogens Christensen

Peter Thorsen




Den 19 udgave af Los Clubs Ryder Cup blev også spillet i det sydsvenske i et lettere reduceret format, idet lørdagens foursomes var elimineret for at skabe mere tid til socialt samvær.


Med start Fredag d. 31. maj på PGA Sweden National og 3 runder over 3 dage - var der lagt op til endnu et stort slag i det traditionsrige opgør.


Los Clubs havde endnu engang deltagelse af Preben og Peter Thorsen der også denne gang ydede en flot indsats.


Det var i det hele taget to top tændte hold der mødte op - Los Clubs Kaptajn Jan Hammer proklamerede i åbningstalen at pokalen nu måtte hjem efter 2 år i uvante omgivelser - hvortil Tommy kækt svarede at pokalen stadig lå i bilen og der forventede han at den blev liggende!



Fredag mødtes holdene således i tøjrvejr og moderat vind. Los Clubs mødte op - efter en tidlig start fra Amager med morgenmad hos Peter Jensen kl. 07.45.


Det blev en forrygende dag på PGA Sweden Nationals "lake course" - første bold med Jesper og Preben fik hurtigt taget på Kjeld og Tommy og sejrede 5/4 og Los Clubs kunne tage føringen Henning og Erik fik dog udlignet efter en kneben 1/0 sejr over Peter og Peter. Los Clubs tog imidlertid føringen igen da Kaptajnbolden Jan/Jørgen vandt 5/4 over Ole og Torben - efter helt sublimt spil af specielt Jørgen. Men førstedagen endte alligevel uafgjort 2-2, da Dupont og Claus gjorde det af med Jens og Mogens med 3/1. Alt var således stadig åbent og Tommy konstaterede tørt at pokalen bare blev liggende i bilen.


Lørdagen bød også på fourballs, denne kgang på "links course" - igen blev det tæt Kaptajnbolden Jørgen/Jan havde en herrematch med Kjeld og Henning, det bølgede frem og tilbage, men til sidst trak kaptajnerne det længste strå og sejrede 2/0. Jesper og Jens førte med 1 før 18, men måtte se Dupont og Erik udligne og i den efterfølgende match var det Ole og Claus der førte, men måtte se føringen blive til A/S på 18, da Peter T og Preben fik udlignet - Torakumas fik dog endnu engang udlignet den samlede stilling, da Tommy og specielt  Torben "outputtede" Mogens og Peter J til en 5/3 sejr - stillingen inden søndagens singler var således 4-4 og Tommy kunne gentage gårsdagens kommentar!


Da der jo ikke stod foursomes på programmet om eftermiddagen var der puttekonkurrence og Tommy/Torakumas havde arrangeret en vinsmagning på værelse 14 inden aftensmaden - super dejligt initiativ som bestemt bidrog til den gode stemning og en opgradering af det sociale element på turen.


Men en helt lige stilling på 4 - 4 inden søndagens singler gjorde jo at alt var åbent - og lodtrækningen gav flere spændende matcher:


Singlerne blev spillet i flot solskinsvejr og næsten ingen vind på "lakes course" - Dagens første match blev ikke en gyser, selvom Torben lørdag havde spillet fremragende mødte han en Jan, der var uhyggelig, 4 over par efter de 13 huller der blev spillet inden matchen sluttede med en 6/5 sejr til Jan - i den anden match i første bold, var der ikke meget spænding Dupont besejrede Mogens med 7/6, dels fordi Dupont spillede stabilt, men også fordi Mogens ikke fandt det normalt så stabile spil frem denne weekend - så 5-5 efter de første 2 singler. I bold 2 fik Jesper skovlen under Tommy med en 2/1 sejr, men da Henning spillede drømmegolf måtte selv en godt spillende Jens give fortabt med 5/3 - således var den samlede stilling 6-6!


I 3 bold havde Peter T godt styr på Claus (der heller aldrig fandt topniveauet denne weekend) og bragte igen Los Clubs i front og da Peter Jensen på 18 kunne sænke et 60 cm put for sejren over Erik (1/0) så det pludselig lyst ud for Los Clubs med en 8-6 føring. I sidste bold havde Jørgen længe været foran mod Ole, men Ole havde flot kæmpet sig tilbage for blot at se Jørgen løbe med det hele (1/0) på 18 green (Oles sidste put var 5 cm for kort). Preben havde efter en herredyst besejret Kjeld med 2/1.


Los Clubs kunne herefter jublende strække armene i vejret til en samlet 10-6 sejr og Tommy måtte noget slukøret alligevel hente pokalen frem fra bilen og overrække den til det sejrende Los Clubs Hold.



Resultaterne af den 19 Los Clubs Ryder Cup blev som følger:


Fourball (Lakes course) 2-2

Preben/Jesper 5-og-4 Kjeld/Tommy

Henning/Erik 1/0 Peter J/Peter T

Jørgen/Jan 5-og-4 Ole/Torben

Dupont/Claus 3-og-1 Jens/Mogens


Fourball (Links course) 2 - 2


Jan/Jørgen  2-og-0 Kjeld/Henning

Jesper/Jens A/S Dupont/Erik

Peter T/Preben A/S Ole/Claus

Tommy/Torben 5-og-3 Mogens/Peter J


Singler (Lakes course) 6 - 2


Jan 6-og-5 Torben

Dupont 7-og-6 Mogens

Jesper 2-og-1 Tommy

Henning 5-og-3 Jens

Peter T 6-og-5 Claus

Peter J 1-og-0 Erik

Jørgen 1-og-0 Ole

Preben 2-og-1 Kjeld