Ryder Cup 2022

Los Clubs Ryder Cup 2022

Vinder: Los Clubs vinder 9½ - 6½


10. juni 2022 - 12. juni 2022 på Lydinge Golfresort


Deltagere fra Torakumas:

Michael Dupont (kaptajn)

Jesper Holm

Torben Skou

Ole Jensen

Henning Jørgensen

Kenn Mygind

Erik Pedersen

Claus Hoberg




Deltagere fra Los Clubs:

Jesper Thorsen

Jan Hammer (Kaptajn)

Peter Jensen

Jens Ludvigsen 

Preben Thorsen

Jørgen Stein (Vicekaptajn)

Mogens Christensen

Peter Thorsen




Den 21 udgave af Los Clubs Ryder Cup var henlagt til det sydsvenske.


Med start Fredag d. 10. juni på Lydinge Golfresort og 3 runder over 3 dage - var der lagt op til endnu et stort slag i det traditionsrige opgør.


Grundet Kjelds USA eventyr og Tommys efterfælgende afbud, var der 2 nye ansigter med på Torakumas hold, Kenn og Jesper og de skulle vise sig at være noget af en mundfuld.


Fredag mødtes holdene pænt solskin moderat vind, og alle var friske på en god og spændende gang golf i weekenden.


Første omgang fourballs var noget forskellige, 2 meget tætte matcher, hvor første Jens og Peter besejrede Torben og Ole med 1/0 og derefter Jesper og Jørgen, der nedkæmpede Erik og Claus med samme cirfre - 2 meget tætte matcher. De andre 2 var derimod hurtigt blottet for spænding Jesper H og Henning gjorde det af med Mogens og Peter T. med 8/7 og meget bedre gik det ikke for Preben og Jan, der blev blæst ud med 7/5. Nå men målscore tæller jo ikke, så stillingen var 2-2 og alt endnu åbent.


Fredag aften havde Peter T sørget for storskærmsarrangement med landskamp og forplejning, det skal ikke ligge Peter til last at det var en skod dårlig landskamp.


Lørdagen bød også på fourballs, også denne dag i solskin og let vind, igen var første match meget tæt og igen trak Los Clubs sig sejrrigt ud af den tætte match, da Peter T og Preben vandt 1/0 over Jesper H og Erik.I den anden bold spillede Jørgen drømmegolf, men det var ikke nok mod Kenn og Dupont, og da Jan ikke kunne matche de øvriges niveau, måtte Jørgen strække våben til et 3/2 nederlag. Mogens og Peter J fik dog hurtigt humøret frem igen med en solid 4/3 sejr over Torben og Dupont, mens der i sidste match ikke var nogen spænding Claus og Ole ramte en guldåre og vandt 8/7 over Jens og Jesper T. Helt usædvanligt stod der 4-4 efter anden fourballsession.


Da der jo ikke stod foursomes på programmet om eftermiddagen var der fri leg, som Peter T benyttede til at arrangere Padel spil for flere interesserede og der blev gået til den.


Singlerne blev spillet i mere vind og blandingsvejr med både solskin og lidt regn.


Dagens første match blev en flot spillet match, hvor Peter T som den eneste på turen fik skovlen under Kenn og sejrede 3/2 i en skarp match, den anden match i første bold blev en gyser, der svingede og til sidst endte med at Jesper H og Jesper T stod på 18 tee helt lige - Jesper H bomber herefter et drive i fairway og ender med at vinde matchen 1/0. I den tredje match spillede Claus flot og specielt hans putter var brandvarm - 6 oppe efter 6 huller var mere end Mogens kunne indhente, selvom han gjorde et ihærdigt forsøg endte det med en 5/3 sejr til Claus. Henning og Jan udkæmpede en tæt match, hvor ingen på noget tidspunkt var mere end 1 up - spillet blev gradvist bedre på runden og på de sidste 7 huller var det faktisk helt god golf - salomonisk delt Jan og Henning matchen - den eneste dele hele weekenden.


I 3 bold havde Preben overtaget på Erik, der dog aldrig rigtig ville give sig, så machen holdt helt til 17 hvor Preben endelig kunne strække armene sejrrigt i vejret med en 2/1 sejr. Jørgen og Dupont udkæmpede endnu en duel og selvom Dupont kæmpede godt imod kunne Jørgen også lukke matchen på 17 og vinde 3/1.

Peter Jensen besejrede Ole med 4/2 og blev weekendens eneste med maximumpoint og Jens spillede en stabilrunde golf, hvilket var nok til sejr på 4/3 over Torben.


Los Clubs kunne herefter jublende strække armene i vejret til en samlet 9½-6½ sejr og Dupont måtte noget slukøret alligevel hente pokalen frem og overrække den til det sejrende Los Clubs Hold.



Resultaterne af den 21 Los Clubs Ryder Cup blev som følger:


Fourball 2 - 2


Jens/Peter J 1-og-0 Torben/ole

Jørgen/Jesper 1-og-0 Erik/Claus

Jesper H/Henning 8-og-7 Mogens/Peter T

Kenn/Dupont 7-og-5 Preben/Jan


Fourball 2 - 2


Preben/Peter T  1-og-0 Jesper H/Erik

Kenn/Henning 3-og-2 Jørgen/Jan

Mogens/Peter J 4-og-3 Torben/Dupont

Claus/Ole 8-og-7 Jesper T/Jens


Singler 5½ - 2½


Peter T 3-og-2 Kenn

Jesper H 1-og-0 Jesper T

Claus 5-og-3 Mogens

Jan A/S Henning

Preben 2-og-1 Erik

Jørgen 3-og-1 Dupont

Peter J 4-og-2 Ole

Jens 4-og-3 Torben