LOS CLUBS MESTERSKABET 2025
Vinder 2025: Mogens Christensen
Mesterskabet var i 2025 endnu engang på besøg i Mogens' og Annes lejlighed i Marbella i Spanien, med 3 golfrunder på Santana, Santa Maria og Atalaya golfbanerne.

Mødetid kl. 08:00 i København lufthavn - humøret var højt og der var tid til en startøl.
Mesterskabets første runde skulle spilles på "Santana Golf Club" - godt 45 minutters kørsel fra lejligheden, det var en rigtig flot, men nok også for tilgivende bane, som gav flere "over normale" scorer.
Første runde endte med meget spredning, men mest i opadgående retning - og der var følgende stilling:
1. Mogens med 45 point
2. Jens med 41 point
3. Jesper med 35 point
4. Jan med 35 point
5. Jørgen med 31 point og
6. Peter med 27 point
Intet var således afgjort, med 2 runder igen, selvom Mogens og Jens havde havde givet sig selv et rigtig godt udgangspunkt. Efter runden blev det lidt dramatisk da Jans bil havde et dødt batteri, Så Jesper og jan måtte vente på vejhjælp og køre til Malaga og få en byttebil.
Fredag aften var der grill på terrassen og efterfølgende landskamp på skærmen - en fremragende middag - aftenen blev afsluttet med drinks på altanen og folket gik til køjs ved 1 tiden.
Lørdagen bød på en 30 minutters køretur til "Santa Maria golf Club" en meget spændende bane med meget smalle og kuperede huller, spektakulære teeslag og greens, med vand i spil og frem for alt højdemeter - der gav flere af deltagerne problemer - Runden vil blandt andet blive husket for at Jens Jørgen Thorsen gik første bold (som det var tilfældet i 2022)!
Pointhøsten var mere spredt end første runde - efter den gamle klubregel om ingen regulering mellem runderne i et klubmesterskab:
1. Jørgen 40 point
2. Jesper 38 point
3. Jan 37 point
4. Jens 34 point
5. Mogens 31 point
6. Peter 30 point
Stillingen efter anden runde var således:
1. Mogens 76 point
2. Jens 75 point
3. Jesper 73 point
4. Jan 72 point
5. Jørgen 71 point
6. Peter 57 point
Således var der intet afgjort, selvom der var udbredt enighed om at det var i førerbolden vinderen skulle findes, selvom både Jan og Jørgen stadig havde en reel chance, med en slagspilsrunde søndag på menuen var der udsigt til potentielle store omvæltninger i stillingen, selvom den valgte parkbane ikke umiddelbart indbød til de store katastrofer.
Lørdag aften bøde på en tur til havnen og en overdådig middag - inden turen gik hjemad, til en "nightcap" på terrassen.
Søndag var jo finaledag med slagspil på "Atalaya Old Course" 15-20 minutters kørsel fra lejligheden.


1. Jens Jørgen Thorsen
2. The team

Efter en hyggelig morgenmad er det tid til den afgørende runde - første bold med Peter, Jørgen og Jan spiller nogenlunde solide runder uden rigtig at brænde banen af.
Efterfølgende er det "førerbolden" der går ud - Heller ikke her er der den helt store "afbrænding" i gang, Jesper har en skidt dag og falder fra, jens presser på, men til sidst er det Mogens der trække det længste strå i førerbolden og må afvente om det var nok i forhold til Jan og Jørgen
1. Jan 87 slag
2. Jørgen 96 slag
3. Mogens 106 slag
4. Jesper 110 slag
5. Jens 114 slag
6. Peter 120 slag
Så efter matchledelsens fintælling kom følgende slutstilling frem:
1. Mogens 3 slag over hcp
1. Jan 4 slag over hcp
3. Jens 6 slag over hcp
4. Jørgen 8 slag over hcp
4. Jesper 11 slag over hcp
6. Peter 35 slag over Hcp
Mogens kunne herefter kåres til mester for 3 gang i alt.
Aftenens middag blev en overdådig grillmiddag på terrassen i højt humør og fantastisk stemning.
Mandagen blev brugt på en tur til Istán og en fantastisk oplevelse på restaurant "tukTuk" - inden det tirsdag morgen gik mod Danmark igen - en overdådig tur og kæmpe tak til Mogens og Jan for arrangementet og til Mogens og Anne for lån af lejligheden.
Copyright © All Rights Reserved